Hokkaidosuppe med chili, lunt friskbagt brød og cremet gedeost

Opskrift
4 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Den grønne kasse 4 pers/3 dage
Uge 4413 - Dag 3
Brød
Hæld brødblandingen i en skål og tilsæt lunkent vad. Rør godt sammen og ælt dejen igennem. Stil den til hævning, gerne natten over på køl, ellers et lunt sted 1 time.
Hokkaidosuppe
Pil løg og hak dem groft. Skræl hokkaido-græskarret og flæk det. Skrab kernerne ud og kassér dem. Skær græskarret i tern. Skur gulerødderne og skær dem i tern. Sautér grøntsagerne i olie i en stor tykbundet gryde, 5-7 minutter. Hæld vand og evt. bouillon på, så det dækker. Kog grøntsagerne møre, ca. 20 minutter.
Brød
Form imens dejen til 2 tynde, aflange brød eller et stort brød. Rids det/dem, stænk med lidt vand og bag det/dem i ovnen i 20-25 minutter.
Tomat-chili topping
Skyl chili og tomater. Snit chili meget fint og skær tomater i små tern. Vend tomaterne med ca. halvdelen af chilien, salt, eddike og olie. Smag til.
Servering
Blend suppen glat og smag til med salt, peber og chili. Servér med tomat-chili topping, lunt brød og gedeost.