Grønsagslasagne med frisk pasta, champignon og squash samt agurk og spidskålssalat

Opskrift
4 personer
Ingredienser
-
Evt. frisk eller tørret rosmarin
-
500 g groftrevede bagekartofler
-
1 agurk
-
olivenolie
-
1 groft revet squash
-
½ spidskål
-
150 g hakket løg
-
Reven skal og saft af ½ citron
-
150 g revet ost
-
1 glas mosede tomater
-
1 bakke champignon
-
salt og peber
-
1 pakke friske fuldkorns lasagneplader
-
En smule sukker
-
500 g groftrevede gulerødder
-
3 fed, i tynde skiver, hvidløg
Sådan gør du
3 måltider til 4 personer Dag 3 Uge 5210
Tænd ovnen på 200 grader.
Skær champignonerne i tynde skiver og rist dem i olivenolie til de er let gyldne. Kom hvidløg ved de sidste par minutter og krydr til sidst med rosmarin og salt.
Sautér gulerødder, kartofler, squash og løg i olivenolie i en stor gryde, til de er næsten møre (8-10 minutter), men uden at de tager farve. Hæld tomater på og lad det simre i 10 minutter. Smag til med salt, peber og en smule sukker.
Smør en smule af tomatsaucen i bunden af et ovnfast fad og læg et lag lasagneplader. Læg derefter halvdelen af tomat/grøntsagssaucen og alle champignonerne. Så endnu et lag lasagneplader og resten af tomat/grøntsagssaucen og top med revet ost. Bag lasagnen i en forvarmet ovn ved 180 grader i 25-30 minutter, eller til mør og gylden.
Snit imens spidskål i fine strimler og skær agurken i lange
baner med en tyndskræller. Vend sammen og dryp med
olivenolie og citronsaft, salt og peber.
Kom salaten på et smukt fad og server til
grønsagslasagnen.