Frisk pasta med tomatsauce og blomkål

Opskrift
4 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Den grønne kasse 4 pers/3 dage
Uge 2813 - Dag 3
Grøntsager
Skyl og afdryp blomkål, forårsløg, agurk, tomater og salat. Del blomkålen i små buketter og læg dem til side. Skær gulerødderne i små tern. Snit forårsløgene inkl. top fint. Læg toppene til side.
Tomatsauce
Varm en gryde op med lidt olie og sautér evt. hvidløg og gulerødder i 4-5 minutter. Hæld mosede tomater samt 1 dl vand på og lad det simre i 10-15 minutter. Smag til med salt og peber og vend forårsløgene i inden servering.
Sæt imens 1,5-2 l vand til pasta over at koge.
Salat
Pluk salaten i blade, skær tomaterne i halve eller kvarte og agurken i tern. Anret salaten sammen med blomkålen på et fad. Dryp med olivenolie og drys med løgtoppe, flagesalt og sort peber.
Pasta
Kom pastaen i det kogende vand, tilsæt salt og kog pastaen al dente, ca. 3 minutter. Hæld vandet fra, vend pastaen med tomatsauce og kom den i en lun skål.
Servering
Servér pastaen med parmesan og salat.