Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Forårsfritatta med grønne asparges, søde kartofler, bacon og sprød salat

Forårsfritatta med grønne asparges, søde kartofler, bacon og sprød salat

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 lime
  • ½ bundt purløg
  • olivenolie
  • 150 g spansk bacon
  • 3 søde kartofler
  • 4 æg
  • 6 spsk. mælk eller vand
  • salt og peber
  • 1 bundt grønne asparges
  • æbleeddike
  • ½ bundt nye gulerødder
  • dijonsennep
  • 2-3 fed hvidløg

Sådan gør du

Søde kartofler 

Kog kartoflerne møre i vand med salt i ca. 15 minutter. 

Lad dem køle lidt af. 

Pil dem og skær dem i skiver eller tern. 


Grøntsagerne 

Knæk den nederste træede del af de grønne asparges og snit halvdelen af dem i stykker á 3 cm. Skær resten af aspargesene i tynde skiver på skrå. 

Skræl gulerødderne og skær dem i tynde skiver fx på et mandolinjern. 

Pil og skær hvidløgene i skiver og snit purløget fint. 

Pres saften af limefrugten. 


Fritatta

Pisk æggene sammen med mælk, salt og peber. 

Skær sværen af den spanske bacon og skær bacon i små tern. Steg baconen gyldent og sprødt på en pande. 

Tag halvdelen af baconen af panden og læg det på en tallerken. 

Tilsæt asparges og hvidløg til den resterende bacon og steg videre i 2 minutter. Krydr med friskkværnet peber. 

Tilsæt de søde kartofler og hæld æggemassen over. 

Læg låg på panden og lad det stege videre ved svag varme i 8-10 min. Drys med sprødstegt bacon og lidt purløg.


Sprød salat af nye gulerødder og grønne asparges 

Rør 1 spsk. dijonsennep sammen med limesaft, salt, peber og 2 spsk. olivenolie. 

Bland de fintsnittede asparges sammen med dressing, purløg og gulerødder og anret det hele på et fad eller i en skål. 


Servering 

Server forårsfritattaen med et drys bacon og spis sprød salat til.

-