Fish and chips med råsyltede grøntsager

Opskrift
2 personer
Ingredienser
-
½-1 tsk. karry
-
olivenolie
-
1 bæger græsk yoghurt
-
75 g (kun halvdelen af bægret) polenta
-
125 g cherrytomater
-
250 g grønne bønner
-
2 cm ingefær
-
250 g torskefilet
-
Honning
-
salt og peber
-
½ bakke basilikum
-
½ fennikel
-
1 fed hvidløg
Sådan gør du
Kartoflerne
Tænd ovnen på 200 grader. Skrub kartoflerne og skær dem i både. Kom dem på en bageplade med bagepapir. Krydr med salt, peber og vend dem med olivenolie. Bag dem ca. 35 minutter til de er gyldne og sprøde.
Råsyltede grøntsager
Nip bønnerne og skær dem i små stykker. Bring en lille gryde med vand til kogepunktet. Kog bønnerne i vand med salt i 1-2 minutter – hæld dem i en sigte og kom koldt vand på. Snit fennikel i små tern og cherrytomater i kvarte. Riv ingefæren på den fine side af rivejernet og hak basilikum fint. Rør 4 spsk. eddike sammen med 3 spsk. honning, salt og peber. Kom bønnerne i en skål og bland dem sammen med fennikel, cherrytomater, eddikeblandingen, ingefær og basilikum.
Karry-dip
Pil hvidløg og hak det fint eller pres det. Rør græsk yoghurt sammen med karry, salt, peber og hvidløg.
Fisken
Skær fisken i strimler af 1½ cm brede. Krydr med salt, peber og vend dem i polenta. Steg fiskestængerne på en pande med olivenolie til de bliver sprøde og gyldne 2-3 minutter på hver side.
Servering
Servér fish and chips med råsyltede grøntsager, karrydip og kartofler.