Citruskylling med cashewnødder og broccoli
Opskrift
Ingredienser
Sådan gør du
Kylling
Skær kyllingen i store terninger. Skær broccoli i fine buketter og stokken i tynde skiver. Rør det hele godt sammen i en skål med cashewnødder, citronsaft og -skal, hvidløg i tynde skiver, ingefær, vaniljepulver, fishsauce og salt og peber og lad det trække i 10-15 minutter. Varm en kraftig gryde eller wok uden slip let-belægning i 5-10 minutter ved højeste varme (den skal være skoldhed, og det holder en slip let-belægning ikke til). Kom ca. ½ deciliter vand i den brandvarme gryde. Den skal være så varm, at vandet deler sig i små dråber, der hopper og danser på bundens overflade. Lynsteg det hele i 3-4 minutter under konstant omrøring. Spæd evt. op med lidt vand fra tid til anden, hvis gryden er ved at tørre ud. Rør arrow root ud i lidt vand og rør blandingen ud i gryden. Lynsyd yderligere 1 minut. Det samler sig hurtigt til en slags sauce, der fanger alle safterne med den smag, der er i gryden.
Servering
Server kyllingen på et fad med cashewnødder og broccoli og stænk evt. med soja.