Burger i focaccia med coleslaw
Opskrift
Ingredienser
Sådan gør du
Fjern de yderste blade fra sommerkålen. Snit det meget fint. Skrub og skræl gulerødderne og riv dem på et rivejern. Vend gulerødder og kål godt sammen med yoghurt, olie, citronsaft, salt og peber.
Pil og skær løg, agurk, tomater og peberfrugten uden kerner i skiver. Skyl salatbladene og sving dem fri for vand. Arranger salat og grønt på et stort fad.
Form fire tynde bøffer, så de kan fylde brødene ud. En god idé er at bruge en stor kniv til at forme dem med og hakke dem flade. Varm en pande godt op. Tilsæt olie og steg bøfferne i ca. 2 minutter på hver side ved høj varme. Krydr med salt og peber.
Rist focacciabollerne på brødristeren og server dem straks sammen med bøffer, grønt, coleslaw, ketchup, evt. sennep, mayonnaise osv., så man selv kan bygge sin burger.