Bagt fiskefilet med bladbeder og sød kartoffelmos
Opskrift
Ingredienser
-
3, 6-700 g bagekartofler
-
1 sød, ca. 400 g kartofler
-
Havsalt og sort peber
-
2 spsk. olie
-
reven skal og saft af ½ citron
-
1 pakke, 500 g fladfisk
-
1 løg med top
-
2 poser bladbeder
-
2 fed hvidløg
Sådan gør du
Sød kartoffelmos
Skræl bagekartoflerne, del dem i mindre stykker og kom dem i en gryde med vand. Kog dem under låg i usaltet vand. Skræl den søde kartoffel og del også den i mindre stykker. Kom den i gryden til kartoflerne, den skal blot koge med i 6-8 minutter.
Tænd ovnen på 165 grader.
Bladbeder
Skyl løg og bladbeder og afdryp. Pil hvidløg og snit dem samt løg fint. Del bladbederne i stilke og blade. Snit stilkene i skrå skiver og skær bladene i strimler.
Fladfisk
Drys fladfiskefileterne med lidt salt. Læg dem med skindsiden nedad på en plade med bagepapir. Fold halen ind under fileten, så de er lige tykke over det hele. Bag fileterne i 8-10 minutter til de er mælkehvide og faste.
Sød kartoffelmos
Dræn vandet fra de 2 slags kartofler og mos dem med et piskeris. Smag til med reven citronskal, salt og peber. Juster evt. konsistensen med lidt kogevand.
Bladbedesauté
Sauter løg, hvidløg og bladbedestilke et par minutter i lidt olie. Tilsæt bladene og vend godt. Steg et par minutter og smag til med salt, peber og lidt citronsaft.
Servering
Servér de bagte fileter med sød kartoffelmos og top med bladbedesauté.