Æggekage med søde kartofler, grøntsagskompot og maltrugbrød
Opskrift
Ingredienser
Sådan gør du
Vask søde kartofler, kartofler, aubergine, tomater, stegepebre, persillerødder og krydderurter grundigt.
Pil løgene.
Skær kartofler, søde kartofler og aubergine i tern.
Skær 2 af løgene i fine tern og steg dem i olivenolie på en pande, der kan gå i ovnen, i 3-4 minutter uden at de tager farve. Alternativt kan du komme grønt og æg i et rundt fad, når det skal i ovnen.
Når løgene er bløde tilsættes kartofler og søde kartofler. Steg videre i 8-10 minutter og tilsæt auberginen. Steg indtil grøntsagerne er møre og tilsmag dem med havsalt og sort peber.
Pisk de 6 æg sammen med havsalt, sort peber, 1½ dl mælk og evt. lidt finthakket chili. Hæld æggemassen ovenpå de varme grøntsager og sæt panden eller fadet i ovnen ved 200 grader. Bag den til alt er gennemvarmt og æggekagen er gylden og let suffleret – det tager ca. 20 minutter.
Blend imens tomater, peberfrugter, løg og persillerødder. Kom dem op i en gryde sammen med timian, havsalt og sort peber og kog det hele godt igennem i 10-15 minutter – herefter er kompotten tør og tæt. Tilsmag kompotten og server den med frisk rugbrød og den varme æggekage.