Hestebønner
- en "valskelig" bønne
Hestebønner går også under navnet valske bønner, og de kræver liiidt energi, men det er det hele værd, for hvor er de gode. Hestebønner har en tyk skræl, der ikke kan spises, så start med at bælge bønnerne. De små, lysegrønne bønner er fristende at spise rå, men lad være med det – bønner skal altid tilberedes.
I køkkenet
Giv bønnerne et kort opkog i vand og smut dem ligesom mandler. Kog dem i letsaltet vand 6-8 minutter, og afdryp dem. Giv dem et dryp olivenolie og et riv tør ost, fx pecorino eller parmesan over, og server. Bønnerne er også gode i en simpel salat.