Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Mindre kød, mere grønt

For sundhedens og klimaets skyld - og fordi grøntsager smager helt forrygende.

Animalske fødevarer belaster miljøet ekstra meget, bl.a. fordi der beslaglægges mere jord i produktionen af kød end af grønt. Vi arbejder efter "80/20-princippet"; en madfilosofi, der kan hjælpe dig til at forbedre klimapåvirkningen fra dine måltider: Mindst 80% af måltidet skal være plantebaseret og max. 20% bør komme fra animalske kilder.

Det er samtidig en målsætning, som vi i Aarstiderne har arbejdet med i mange år - som pejlemærke for, hvordan vores måltider skal se ud. I lang tid virkede det som et fjernt fremtidsscenarie, men vores nyeste beregninger viser faktisk, at vi er snublende tæt på at opnå vores mål set på tværs af alle de måltidskasser, vi leverer.

Det er vi naturligvis glade for - men vi fortsætter selvfølgelig arbejdet med at fylde danskernes middagstallerkener med endnu mere grønt.

-