Aarstiderne Food Impact er i luften!

 

I klimadebatten fyger det med tal og begreber, som kan være svære at forholde sig til. Inden for de næste par år forventer vi, at der kommer en klimamærkning, hvor Fødevareministeriet står bag. Men de fleste af os går allerede i dag rundt med et ønske om at få klarhed for, hvordan vi selv kan træffe nogle gode valg, der trækker i den rigtige retning – som er bedre for planeten.  Vi ved, at aftrykket fra en bøf er højt, og den er lav for salat, men hvordan skal vi omsætte det til vores hverdag og hvilke valg er relevante for netop mig?

Det, vi spiser, udgør godt en fjerdedel af vores personlige klimaaftryk, og er det område, hvor vi lettest kan gøre en forskel.

Det afgørende for vores valg er ikke den enkelte fødevare, vi vælger, men den kost vi spiser. Måltidskasserne i Aarstiderne er udviklet udfra forskellige måltidstyper; hurtig og convenient i Lynhurtige Livretter, børnevenligt i Børnefamiliekassen og vægtorienteret i 500 kaloriekassen. Der er altså en række kriterier, du kan vælge din måltidskasse ud fra.

Tilbage i 2007 startede vi med at regne på vores klimaaftryk og CO2-udledning i Aarstiderne, og de udregninger har vi årligt udgivet i en CO2-rapport. Nu tager vi så endnu et skridt, nemlig at vi måler klimaaftrykket fra de måltider, vi serverer for dig i Måltidskasserne. Den viden vil vi gerne dele med dig –  Det betyder, at vi tilføjer endnu et valgkriterie, som du kan bruge, når du vælger din måltidskasse hos Aarstiderne.

Et stort skridt i den grønne retning

Vi har i Aarstiderne i længere tid arbejdet på at indsamle data og udvikle en database, som gør CO2-beregningerne mulige. Databasen er lavet i samarbejde med softwarevirksomheden, WEMUDA. Deres arbejde har været at finde CO2-værdier for alle varenumre baseret først og fremmest på danske databaser fra Aarhus Universitet og tænketanken CONCITO. Det har også været nødvendigt undervejs, at søge viden fra andre europæiske og amerikanske databaser for at opnå det mest valide resultat. For at sikre et solidt grundlag for vores kortlægning af klimaftrykket på vores kasser, så har vi regnet alle kasserne igennem fra 2016 op til i dag.

Ud fra kortlægningen af data har vi udviklet Aarstidernes eget værktøj, Aarstiderne Food Impact. Heri har alle vores varer fået en CO2-værdi, så vi kan regne os frem til CO2-aftrykket af de sammensatte retter i måltidskasserne. Værktøjet kan også beregne fordelingen af plantebaseret og animalsk energi i kasserne.

Hvordan måler man CO2 for en gulerod?

I Aarstideres Food Impact-database har alle varenumre i vores sortiment en CO2-værdi.  Den bliver løbende vedligeholdt, når vi får en ny fantastisk blomkålstype eller laver en ny variant af en fiskedelle i vores varme værksted.

For hver vare eller ingrediens finder vi en livscyklusvurdering, forkortet LCA. Her tager vi højde for CO2-aftrykket i hele råvarens værdikæde – fra en plante dyrkes, høstes og evt. forarbejdes, pakkes og transporteres. Det er altså ikke kun den direkte CO2-udledning, der medregnes, men også andre kvælstofgasser der direkte eller indirekte, hænger sammen med produktionen af produktet.

På den måde kan vi ved hjælp af data få beregnet CO2-aftrykket på den gulerod, som du får i din måltidskasse.

Kan vi ikke finde præcise data på en fødevare, må vi bruge en tilsvarende værdi. Fx har ribs den samme værdi som blåbær. Vi leverer også rigtig mange forskellige sorter af en råvare, som ofte kun kan fås i begrænset omfang andre steder. Her bruger vi derfor også en tilsvarende værdi.

CO2-tal for sammensatte varer

Der er en del af varerne i kassen, der er sammensatte, dvs. består af flere ingredienser. Det kan være de snittede blandinger fra vores Grønne Værksted, frikadellefarsen fra vores Varme Værksted, Chili con Carne-retten fra Hanegal eller pizzadejen fra Nordens Brød. I vores udgave er varerne typisk langt mere plantebaserede end tilsvarende produkter i supermarkedet.

Vi har derfor ikke kunnet læne os op ad tilsvarende produkter og har i stedet beregnet CO2-aftrykket ud fra hver enkelt ingrediens i produktet. Derefter simulerer vi en LCA for resten af processen. Dvs. skønner hvor meget, der spildes, når der skrælles, hvor meget energi, der bruges, når der koges og steges samt til transport.

Vi bruger så at sige den bedste viden, der findes til at sætte tal på hver enkelt vare.

Vi har data på, hvor alle varerne kommer fra og kunne principielt også medregne transporten specielt for hver enkelt vare. Det ville dog være for kompliceret, så i denne omgang har vi tillagt 100 gram pr. kg fødevare svarende til, at hver vare har kørt 1.000 km. Det er højt sat, men faktum er, at selve transporten kun udgør en mindre del af fødevarernes aftryk.

Det sidste skud på stammen er, at vi nu i 2024 også kan måle forskel på, om en vare en pakket ind i plastik, glas eller dåse. Den indpakkede spinat i kassen får så et tillæg for emballage, som den uindpakkede spidskål ikke får. Emballagen udgør kun en mindre del af det samlede aftryk for en vare, men vi forsøger hele tiden af forfine og forbedre vores beregninger.

 

Aflæs CO2-aftrykket på kassen

Når vi skriver CO2-udregningen på måltidskasserne, skriver vi det i gram pr. kuvert. Du kan se tallet i opskriftsarkene i kassen og i måltidskassebeskrivelserne her på hjemmesiden. Tallet er et gennemsnit af kassens sammensætning de sidste 6 måneder. Klimaaftrykket for hver måltidskasse opdaterer vi jævnligt.

CO2-aftrykket vil stå i gram pr. kuvert, dvs. en ret til en person i et måltid. Vi arbejder med det, som hedder CO2-ækvivalenter, som er et samlet udtryk for gasarter der udledes i varens tilblivelsesproces, der omregnes til CO2 pr ton, kg eller i vores tilfælde gram CO2.

Du kan bruge de beregnede CO2-aftryk på din måltidskasse og sammenligne med de andre måltidskasser, men du kan ikke sammenligne med CO2-aftryk, som er beregnet af andre parter, da der ikke findes en fast standard, så alle kan regne på samme måde, så brug tallene med omtanke.

Så kig en ekstra gang efter, næste gang, du kigger efter en ny Måltidskasse til næste uge, om du er klar til at tage et skridt længere i klimaretningen.

Her er nogle eksempler på, hvilke CO2-værdier, vi bruger for enkelte fødevarer, som du møder i din Måltidskasse:

	Andel af energi fra animalske varer, %	Gram CO2 pr. kg Fødevare
Hvidkål	0%	200
Salat	0%	320
Appelsin	0%	450
Æble	0%	460
Brød	0%	630
Spinat	0%	640
Chili sin carne (færdigret fra Hanegal)	0%	670
Pasta	5,5%	730
Grønne frikadeller fra det varme værksted	0%	760
Flødebolle	3,2%	1.370
Fiskefrikadelle fra det varme værksted	10,7%	1.450
Boller i karry	56,5%	2.090
Kartoffelfrikadelle fra det varme værksted	68,4%	2.240
Ris	0%	2.680
Kylling	100%	2.700
Svinekød	100%	4.700
Chili con carne (færdigret fra Hanegal)	37,2%	4.920
Flødeost	99,3%	6.530
Vesterhavsost	100%	9.760
Oksekød	100%	33.000
Transport – 1.000 km pr. vare		100
Frost – Gennemsnit		100
Effektiv dieselbil pr. km (Bilbasen)		165
Elbil pr. km (Bilbasen)		90

Du kan sætte Måltidskassernes klimaaftryk i perspektiv ved at sammenligne med et aftensmåltid, der består af 150 gram kød med sovs og kartofler og lidt salat. Sådan et måltid ligger typisk fra 1.800 til 2.200 gram CO2 pr. kuvert. 

 

Her har du overblikket på klimaaftrykket på Måltidskasserne for et måltid for én person: 

Avlernes MåltidsKasse -> 700 gram CO2

BudgetKasserne -> 1.000 gram CO2 

FlexitarKassen -> 680 gram CO2 

VegetarKasserne -> 570-600 gram CO2 

Den Veganske MåltidsKasse -> 520 gram CO2 

Jeres Livretter -> 1.380 gram CO2 

Lynhurtige Livretter -> 1.690 gram CO2 

500KalorieKassen -> 1.260 gram CO2 

KostrådsKassen -> 710 gram CO2 

SenseKassen -> 1.980 gram CO2 

KvikKasserne -> 1.690 gram CO2 

VerdensKassen -> 1.370 gram CO2 

BørnefamilieKassen -> 1.610 gram CO2

 

Er du mere nysgerrig, kan du skrive til klima@aarstiderne.com

 

Med klimahilsen

Svend Daverkosen
Landbrugs- og Miljøchef i Aarstiderne