Godt gammeldags grej
De Buyer (udtales ”døh-by-jé”) har de sidste 200 år produceret køkkengrej til de franske køkkener. I 1830 gik en gruppe håndværkere sammen om at bygge en fabrik i landsbyen Faymont i den østfranske region Grand Est, der skulle producere køkkenudstyr. Produktionen har siden 1867 været ejet af familien De Buyer, der lægger navn til mærket.I dag står De Buyer for håndlavet køkkengrej i høj kvalitet. De leverer udstyr til verdens største kokkekonkurrence Bocuse d’Or. De Buyer står på hjørnestenene autencitet, passion og ansvarlighed. De Buyer arbejder for at lave køkkenudstyr, der inspirerer på en bæredygtig måde.
Bæredygtigheden skal gælde både for natur og for mennesker. På fabrikken ved floden Combeauté, producerer de med fokus på medarbejdertrivsel og miljøet i området. De Buyer er den første franske virksomhed i den kulinariske sektor til at modtage den franske AFNORs Corporate Social Responsibility-certificering, som bl.a. foreskriver fair forretningsvilkår, medarbejdertrivsel og -diversitet samt støtte til udviklingen af lokalsamfundet.
Råmaterialerne udvælges nøje og købes enten fra Frankrig eller fra nabolandene. Det er vigtigt, at metallet kan genanvendes, når køkkenudstyret ikke skal bruges mere. Et godt eksempel er panderne i De Buyers Mineral B-serie, der udelukkende består af stål. I stedet for kemikalier er der brugt ren bivoks som naturlig non stick-belægning. Panden tåler ikke opvaskemiddel, men skal rengøres med varmt vand, tørres af og behandles med en smule olie. Med det rette vedligehold, holder grejet hele livet.