Søg
Menu
Fav.
Favoritter
Planteproteiner

Planteproteiner

Kogebog | 50 opskrifter fordelt på grønne, nemme hverdagsretter, salater, snacks samt lidt sødt
250 kr.
Medlemspris 225 kr.

Vi oplever i disse år en voksende klimabevidsthed og stor kulinarisk nyskabelse. Planterne har indtaget en flot førsteplads hos mange – både for sundhedens, biodiversitetens og planetens skyld. Flere vælger at skifte kødet ud med grønt – en dag om ugen eller mere.

I Planteproteiner får du 50 opskrifter fordelt på grønne, nemme hverdagsretter, salater, snacks samt lidt sødt. Du kan blandt andet finde fire forskellige typer plantefars til burgere, hotdogs eller falafler – og dertil et sprødt bønnebrød baseret på hvide bønner. Retterne tilbyder unikke, velsmagende alternativer til kød og giver masser af mæthed.

Vejene ind til det grønne køkken er mange: Prøv eksempelvis den mellemøstlige shakshuka med tomater, kikærter og bagte æg, den nemme japanske madpandekage, okonomiyaki, den helt simple syditalienske brødsalat med citron og oliven eller sprøde amarant-snacks. Det er skøn, grøn, proteinrig og tilgængelig mad. Kogebogen er vegetarisk og indeholder ingen retter med kød. 

Søren Ejlersen er medstifter af Aarstiderne, initiativtager og forfatter til en lang række grønne kogebøger. I tilblivelsen af Planteproteiner er han gået sammen med et særligt team af Aarstiderne-kollegaer. Det er kokkene Thomas Hess-Nielsen og Sanne Holden Venlov, der har udviklet opskrifterne, samt Jens Mohr og Morten Schou, der har stylet og kastet endnu mere magi over retterne.

Indhold

Indhold

Henter...
-