Fladbrød med hummus og grønt
Stegte fladbrød inspireret af Mellemøstens køkkener, gjort nemt og hurtigt med lidt hjælp fra vores færdige pizzadej.
Fladbrødene smørres med vores cremede hummus og toppes op med sprøde og saftige grønne toppings, som alle kan lide.
Louise er kokken bag, og hun har selv denne opskrift i baghånden, når der skal et hurtigt varmt måltid på bordet i hverdagen:
'Jeg har næsten altid et par pizzadeje i fryseren, da de kan bruges til alt muligt andet end bare pizza. Denne ret er jeg vild med, da den er god og hurtig at lave og passer både til frokost og hurtig aftensmad.
Jeg synes stegte fladbrød og god hummus er et perfekt match, og toppingen kan man jo variere med det grønt der er lækkert lige nu, eller hvad man lige har lyst til.'
Mangler du inspiration til, hvad du ellers kan toppe dine fladbrød med, finder du flere toppings i karrusellen nederst på siden.
Indkøbsforslag og opskrift passer til 4 personer.