Nuggets med karrysovs, ris og sprøde grøntsager
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose hvide jasminris
-
1 pakke kyllingenuggets
-
1 løg
-
karry (resten, eller efter smag)
-
1 dåse kokosmælk
-
1 lime
-
½ rødløg
Tjek at du selv har
-
olie (fx kokosolie)
-
Havsalt og sort peber
Sådan gør du
Tænd ovnen på 200 grader. Sæt vand over til ris. Skyl og afdryp alt grønt. Pil løg og hvidløg.
Ris
Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 4 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 minutter. Lad risene hvile i 5-10 minutter, og smag til med salt inden servering.
Nuggets
Læg nuggets på bagepapir på en bageplade, og bag dem i den varme ovn i 15-20 minutter, til de er gennemvarme og sprøde.
Karrysovs – vol. 1
Skræl og riv 1 gulerod. Hak løg og hvidløg, og sauter begge dele med revet gulerod i lidt olie i en stor, varm gryde, 3-5 minutter. Det skal ikke tage farve, men mørne let.
Kom karry på, og lad den varme med ganske kort. Tilsæt kokosmælk, og lad sovsen koge under låg i 5-7 minutter. Spæd evt. med en smule vand, hvis nødvendigt.
Grønt
Skær imens ½ lime i både. Skræl eller skrub resten af gulerødderne, og skær dem i skrå skiver. Pil rødløg, og snit det i slanke både. Snit peberfrugt i strimler.
Karrysovs – vol. 2
Blend sovsen med en stavblender, og smag den til med salt, peber og en smule limesaft.
Servering
Server kogte ris med sprøde nuggets, karrysovs, sprøde grøntsager og limebåde.