Wok med grønkål og gris
Opskrift
2 personer
Ingredienser
-
Gerne 4 spsk østerssovs
-
1 bæger (200 g) brune ris
-
1 pose (300 g) grønkål
-
1 pakke skinkekød
-
Lidt olie
-
Fiskesovs eller salt
-
4 dl., evt. lidt mere, kogende vand
-
1 bakke, i skiver, champignon
-
1 tsk sukker
-
3 fed, i tynde skiver, hvidløg
Sådan gør du
3 måltider til 2 personer Uge 4710 Dag 2
Skyl risene og kom dem i en gryde med 4 dl kogende vand. Lad dem koge under låg i ca. 25 minutter, eller til de er næsten møre. Lad dem trække helt færdige under låg. Du kan evt. tilsætte en smule mere vand og koge dem lidt længere, hvis de endnu ikke er møre. Salt dem først efter kogning.
Rib grønkålen (pluk bladene fri fra den hårde stok) og skyl den grundigt. Hak den groft.
Rist champignon gyldne i olie i en varm wok og krydr med salt. Tag dem op og steg svinekødet i den varme wok. Tilsæt hvidløg og sukker og derefter grønkål. Lad grønkålen falde sammen. Tilsæt østerssauce og lidt vand og smag til med salt eller fiskesauce.
Servér wokretten med ris.