Torskefisk med grøntsagsremoulade, smørdampede ærter og citron
Ingredienser
- 1 pose nye kartofler
- ½ citron
- ½ pose gulerødder
- 1 æble
- 1 bundt dild
- 1 pose bladspinat
- ½-1 bæger græsk-inspireret yoghurt
- ½-1 brev madraskarry
- 1 pose ærter
- 1 pakke torskefisk uden skind
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æbleeddike)
- Smør
- Mel eller rasp
Håndfuld 1+2: Gulerødder, spinat, ærter, æble
Håndfuld 3: Torskefisk
Håndfuld 4: Kartofler, mel eller rasp
Fedt: Olivenolie, smør, græsk-inspireret yoghurt
Smagsgivere: Salt, peber, eddike, citron, dild, karry
Sæt vand over til kartofler, og skyl frugt og grønt.
Halvér evt. de største kartofler, så alle har nogenlunde samme størrelse. Kog kartofler møre under låg i saltet, kogende vand i 8-10 min. Sluk for varmen, og lad kartoflerne trække færdig i kogevandet i ca. 5 min. Hæld vandet fra.
Skær citron i både, og gem dem til servering. Skræl og riv gulerødder groft. Skær halvdelen af æblet i små tern, og skær den anden halvdel i tynde både. Pluk og hak dild.
Rør yoghurt med æbletern og ⅓ af de revne gulerødder. Smag til med en smule karry, salt og peber.
Vend resten af de revne gulerødder i en rummelig skål med spinat, æblebåde, lidt eddike, et par dråber olivenolie, salt og sort peber.
Varm smør [1p: ½ spsk. | 2p: 1 spsk. | 3/4p: 2 spsk.] op i en gryde, og lad det smelte. Tilsæt ærter og koldt vand [1/2/3p: 3 spsk. | 4p: 4-5 spsk.], og læg låg på. Lad det dampe i 2 min. Vend med lidt dild, salt og sort peber.
Vend kartofler med lidt dild, salt og smør [1p: ½ spsk. | 2p: ½-1 spsk. | 3/4p: 2-3 spsk.].
Tjek fisken for evt. ben og hinder. Krydr med salt og sort peber, og vend i mel eller rasp.
Varm smør [1p: 1 spsk. | 2p: 1-2 spsk. | 3/4p: 2-3 spsk.] op på en pande, og steg fisken i 2-3 min. på hver side, til den er gylden og gennemstegt.
Spis torskefisk med grøntsagsremoulade, smørdampede ærter, dild-kartofler, citronbåde og råkost med spinat og æble.