Torsk med rødbede-æblesalat og æg*

Opskrift
4 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Livretter til 4 personer
Uge 4413
Kartofler
Skur kartoflerne og kog dem 12 minutter i saltet vand. Sluk for varmen og lad dem trække færdig.
Rødbede-æblesalat
Skyl rødbederne og kog dem møre i saltet vand, ca. 50 minutter. Pil og hak løg fint. Rør eddike, knust hvidløg, olivenolie og hakket løg sammen og smag til. Skær top og bund af rødbederne, smut skindet af og skær dem i tern. Vend de lune rødbeder med dressing og lad dem trække lidt. Skær æbler i tynde både og vend i salaten.
Topping
Kog æggene hårdkogte, 8-9 minutter. Steg imens bacon i tern på en tør pande. Dryp godt af. Køl æggene af, pil og hak dem. Vend æg, persille og bacontern med 2-3 spsk. olivenolie til en topping.
Torsk
Tænd ovnen på 150 grader. Del fisken i 8 stykker og læg dem i et ovnfast fad med salt, peber, 2 dl vand eller hvidvin og hvidløg. Bag fisken i 10-15 minutter. Hæld væden fra fisken i en gryde, kog op og pisk creme fraiche i. Smag til med sennep.
Servering
Servér fisken med sennepssauce, rødbede-æblesalat og bacon-æggetopping samt kartofler.