Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Til 10 portioner: Svampekebab

Til 10 portioner: Svampekebab

Opskrift

Ingredienser

  • 1,6 kg blandede svampe (fx portobello, kejserhatte, østershatte)
  • 65 g hvidløg
  • 265 g tomatpuré (koncentreret)
  • 30 g chiliflager
  • 37 g stødt spidskommen
  • 15 g stødt koriander
  • 155 ml olivenolie
  • havsalt
  • olivenolie til stegning
  • 500 ml yoghurt naturel
  • 4 g sumakpulver
  • 25 g rød chili (stærk)
  • salt
  • cayennepeber (efter smag)
  • 1,3 kg pak choy (eller grønkål, bladbeder eller bladgrønt)
  • 625 g agurk
  • 10 stk. pitabrød (store, eller fladbrød eller godt hvedebrød)

Sådan gør du

Svampekebab
1. Skær eller del svampene i mindre stykker.

2. Knus hvidløgene.

3. Bland tomatpuré, krydderier og olie til en pasta.

4. Steg svampene hårdt i olie, til de har fået lidt farve, og tilsæt hvidløgene.

5. Steg til svampene er gyldne og næsten sprøde.

6. Vend chilipastaen grundigt med svampene og steg videre, til alt er ristet godt af.

7. Smag til med salt.

Saltet yoghurt
1. Rør salt i yoghurten og anret i skåle.

2. Top med sumak.

Chilisauce
1. Hak chili og hvidløg.

2. Varm olien op i en gryde.

3. Steg hvidløg og chili i olien i 1-2 min., uden at det tager farve.

4. Tilsæt tomatpuré, og varm saucen igennem i 2-3 min.

5. Smag til med salt, cayennepeber og evt. mere chili.

Grønt tilbehør
1. Hak pak choy-kålen, skær agurken i skiver, og bland dem sammen.

Servering
1. Server svampekebabben oven på bladgrønt med saltet yoghurt og chilisauce og godt brød til, evt. pitabrød eller fladbrød.

-