Til 10 portioner: Pita med linsefalafler
Opskrift
Ingredienser
-
1 kg røde linser (tørret)
-
75 g frisk persille
-
75 g frisk koriander
-
13 g stødt spidskommen
-
11 g karry
-
25 g rød chili (frisk)
-
salt og peber
-
smagsneutral olie (til stegning)
-
375 ml tahin
-
125 ml citronsaft
-
olivenolie
-
600 g ramoinesalat
-
1 kg kål (hvidkål, rødkål eller spidskål)
-
10 stk. pitabrød (store eller fladbrød/wraps)
Sådan gør du
Dagen før:
1. Udblød de tørrede linser i rigeligt koldt vand, ca. 10 timer på køl, gerne natten over.
På dagen:
Falafelfars
1. Tag 2,5 dl af de udblødte linser fra til senere.
2. Hak persille og koriander groft.
3. Hak løg og hvidløg groft.
4. Hak chilien fint.
5. Riv blomkålsstokken, eller hak den fint.
6. Hæld vandet fra resten af de udblødte linser.
7. Blend linser med hvidløg, persille, koriander og løg i en foodprocessor, til en grov masse. Spæd evt. til med lidt vand – det er en balancegang at lave fars – den må hverken være for tør eller for våd.
8. Vend revet blomkål, de hele linser, som er taget fra, samt spidskommen, karry, chili, salt og peber sammen.
9. Varm olie op i en stor gryde eller frituregryde.
10. Form linsefarsen til små kugler på størrelse med golfbolde, og flad dem lidt ud med håndfladen, så de er tykkest på midten.
11. Steg linsefalaflerne i den varme olie, til de er gyldne og sprøde, ca. 5 min.
12. Lad dem dryppe af på fedtsugende papir.
Tahindressing
1. Rør tahin med citronsaft og presset hvidløg
2. Smag til med salt og peber, og fortynd eventuelt med lidt vand.
Fyld
1. Skær blomkålen i mundrette buketter, vend dem med lidt olie og steg dem gyldenbrune i ovnen, ca. 20 min.
2. Krydr med salt.
3. Skær agurken i tern, snit romainesalaten groft og snit kålen fint.
4. Anret grøntsagerne på et stort fad.
Serveringsforslag
1. Servér lune pitabrød med falafler, grøntsagsfyld og tahindressing. Servér gerne fermenteret salsa eller hvidløgsdip til pitabrødene.
OBS: Linser behøver normalt ikke udblødning før kogning, selvom det forkorter kogetiden. I denne opskrift er det dog afgørende, at de udblødes.
Tip: Lav gerne linsefarsen en dag i forvejen, så sætter den sig og er lettere at forme.