Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Til 10 portioner: Chili sin carne

Til 10 portioner: Chili sin carne

Opskrift

Ingredienser

  • 250 g sorte bønner (tørrede)
  • 500 g hvide bønner (tørrede)
  • 200 g gule flækærter (tørrede)
  • 250 g pastinak
  • 500 g gulerødder
  • 15 g hvidløg
  • 450 g løg
  • olivenolie (til stegning)
  • 5 g røget paprika
  • 6 g sød paprika
  • 6 g stødt koriander
  • 4 g stødt chili
  • 4 g tørret timian
  • 3 g stødt kanel
  • 3 g stødt kardemomme
  • 3 stk. stjerneanis
  • 150 g quinoa (sort, rød eller hvid)
  • 300 g tomatpuré (koncentreret)
  • 1 kg hakkede tomater
  • 125 ml æblejuice
  • 750 ml vand
  • 650 g grønne peberfrugter
  • 3 g instant-kaffe
  • 50 g mørk chokolade 70%
  • salt og peber
  • 200 ml creme fraiche
  • 40 g frisk koriander

Sådan gør du

1. Dagen før: Udblød alle de tørrede bælgfrugter i rigeligt koldt vand, ca. 10 timer på køl, gerne natten over.

På dagen
2. Hæld vandet fra de udblødte bælgfrugter.

3. Skær pastinak, peberfrugt, gulerødder og løg i tern af samme størrelse, fx 2×2 cm.

4. Hak hvidløgene fint. Gem de grønne peberfrugter til senere.

5. Steg alle grøntsagerne – undtagen de grønne peberfrugter – i olie i en gryde, ved middel varme, indtil løgene er klare.

6. Tilsæt alle krydderierne, og lad dem riste med i nogle minutter.

7. Tilsæt alle de udblødte bælgfrugter og quinoa, og lad dem stege med i nogle minutter.

8. Tilsæt tomatpuré, og steg yderligere i nogle minutter.

9. Tilsæt hakkede tomater, æblejuice og vand.

10. Kog retten op, og lad den simre i ca. 1 time, eller indtil bønnerne er møre.

11. Fisk de hele stjerneanis op af gryden.

12. Smag til med instant kaffepulver, chokolade samt salt og peber.

13. Vend de grønne peberfrugter i gryden lige inden servering, og lad dem koge med ved svag varme i få minutter.

14. Servér chili sin carne i skåle med 1 stor spsk. cremefraiche på hver portion og et drys friske koriander. Servér gerne salat og brød til.

-