Thailandsk kalvekødsbowl med teriyaki, koriander og lime
Ingredienser
- 1 pose hvide jasminris
- 1 bundt koriander
- 1 lime
- ½-1 rød chili
- 1 squash
- 1 rød palermo-peberfrugt
- 1 pakke hakket kalvekød
- 1 pose teriyaki-glaze
Tjek at du selv har
- Olie (fx sesam- eller olivenolie)
- Salt
- Sort peber
- Evt. soja
Sæt vand over til ris, og skyl risene grundigt. Skyl også frugt og grønt.
Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra.
Snit koriander groft, og skær lime i både. Skær chili i tynde ringe på skrå. Kom koriander, lime og chili i skåle til servering.
Flæk squash på langs, og skær i 1 cm tykke skiver på skrå. Skær peberfrugt i strimler.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg peberfrugt ved høj varme i 2-3 min. Skub peberfrugt lidt til side på panden, tilsæt squash, og steg videre i 2-3 min. Krydr med sort peber og salt eller evt. soja, hvis du har. Tag grøntsagerne af panden.
Varm panden op igen, tilsæt olie, og steg kalvekødet ved middel varme, til det er brunet og gennemstegt, 3-4 min. Bryd det op med en ske undervejs, og smag til med sort peber og salt eller evt. soja.
Anret ris i dybe skåle, og top med små bunker af stegt grønt, koriander, chili og stegt kalvekød. Dryp det hele med limesaft og teriyaki, og servér.