Søg
Menu
Fav.
Favoritter
×

Aarstiderne bliver en del af Dagrofa-familien. Læs pressemeddelelsen.

Teriyaki-kylling med ris og lynstegt grønt

5 personer

Ingredienser

  • 2 poser hvide jasminris
  • ½-1 sommerhvidkål
  • 2 rødløg
  • 2 røde palermo-peberfrugter
  • 1 lime
  • 2 pakker kyllingeoverlår uden ben
  • 2 poser teriyaki-glaze

Tjek at du selv har

  • Olie (fx sesam- eller olivenolie)
  • Salt
  • Evt. sort peber
Køkkentips

Hvis du er i tvivl, om børnene vil kunne lide teriyaki-glazen, kan du også vælge at bruge den som en dressing til at dryppe over kyllingen til sidst. Når man tilsætter den i den varme pande, får kyllingen dog en lækker, lidt klistret konsistens, som børn som regel godt kan lide.

Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl risene grundigt. Skyl også alt frugt og grønt.

Ris
  1. Kom risene i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra.

Stegt grønt
  1. Snit kål fint. Pil og skær rødløg i tynde både. Skær peberfrugt i ringe eller strimler. Skær lime i både.

  1. Varm en rummelig pande godt op, tilsæt olie, og steg kål ved høj varme, til den bruner let, 2-3 min.

  1. Skub kål lidt til side på panden. Tilsæt rødløg og peberfrugt, og steg videre i 3-4 min., til alt er sprødmørt. Smag til med salt og evt. sort peber, og tag grøntsagerne af panden.

Teriyaki-kylling
  1. Varm panden op igen, tilsæt olie, og steg kylling, til den er brunet og gennemvarm, 2-3 min. per side.

  1. Tag panden af varmen. Tilsæt teriyaki-glaze, og vend rundt, til al kyllingen er dækket (se køkkentip).

Servering

Anret ris i skåle eller dybe tallerkener, og top med stegt grønt. Anret teriyaki-kylling øverst, dryp med limesaft, og servér.

-