Tærte med porrer, bacon og hytteost samt grov kartoffelsalat

Opskrift
4 personer
Ingredienser
-
1 pakke tærtedej
-
olivenolie
-
1 pakke bacon
-
1 bæger hytteost
-
1 pose kartofler
-
Havsalt og sort peber
-
Evt. 1 spsk. sennep
-
1 pose jordskokker
-
4 æg
-
2 porrer
-
1 dl mælk eller vand
Sådan gør du
Den grønne kasse 4 pers/3 dage
uge 0413 - Dag 3
Kartofler
Skur kartoflerne og sæt dem over i kogende vand med salt. Kog dem ca. 20 minutter og lad dem trække i vandet ca. 5 minutter.
Tærtebund
Tænd ovnen på 200 grader. Rul tærtedejen ud og beklæd en tærteform med den. Prik den med en gaffel og forbag den i ca. 10 minutter.
Tærtefyld
Skur jordskokker og skyl porrer. Skær jordskokker i tern og porrer i ringe. Skær bacon i små tern og steg dem gyldne på en pande. Læg dem på fedtsugende papir. Gem lidt af baconfedtet.
Steg jordskokker og porrer let møre i lidt baconfedt eller olivenolie. Krydr med salt og peber. Pisk æg og mælk/vand sammen, krydr med salt og peber og vend med hytteost. Kom de stegte jordskokker og porrer i æggemassen og fordel den i den forbagte tærtebund. Sæt tærten tilbage i ovnen. Bag den gylden og gennembagt, ca. 20 minutter.
Kartoffelsalat
Rør en god skarp dressing af eddike, salt, peber og sennep og pisk olie i. Hæld vandet fra kartoflerne og del dem i grove tern. Vend de lune kartofler med dressingen og smag til.
Servering
Servér tærten med den lune kartoffelsalat.
Ugens tip fra Søren og Sanne
God fornøjelse!
Sanne og Søren
Tjek aarstiderne.com for næste uges menu. Her kan du også se, hvad der er på menuen i de forskellige måltidskasser flere uger frem i tiden.
Tjek at du selv har: Olivenolie, salt, peber, eddike, honning, karry (pulver eller pasta), mælk eller vand, evt. chili, evt. sennep