Svinekød i grøntsagstomatsauce med ris og grønkålstopping
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose brune basmatiris
-
1 indio-peberfrugt
-
2 løg
-
chili (efter smag)
-
1 lime
-
2 squash
-
½ bakke frilandstomater
-
1 pakke store tern af svinekam
Tjek at du selv har
-
eddike
-
bouillon
-
hvedemel
Sådan gør du
Sæt vand over til ris. Skyl grøntsagerne.
Ris
Skyl risene i koldt vand og sæt dem over i en gryde med 1 liter kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 minutter. Lad risene hvile i 5-10 minutter og smag til med salt inden servering.
Grønkålstopping
Skær peberfrugt i små tern. Rib grønkålen fri fra stilkene og hak den fint. Bland peberfrugt og grønkål med lidt eddike, olivenolie, salt og peber.
Grøntsager
Pil løg og hvidløg, og hak begge dele fint. Hak også chili fint. Riv skal af limen og pres saften. Skær squash og tomater i grove tern.
Svinekød i grøntsagstomatsauce
Opvarm en dyb pande eller en gryde med olivenolie og steg svinekød, løg og hvidløg i 4-5 minutter. Drys med 1 spsk. hvedemel og lad det stege kort. Kom chili, squash og tomater i gryden og lad det stege i 3-4 minutter. Tilsæt 1½ dl vand eller bouillon og lad det simre i 5 minutter. Krydr med revet limeskal, limesaft, salt og peber.
Servering
Server svinekød i grøntsagstomatsauce med ris og grønkålstopping.