Stegte sild med æble-jordskokkesalat

Opskrift
4 personer
Ingredienser
-
1 dl groft mel
-
1,5 kg kartofler
-
Evt. 1 tsk. sennep
-
olie
-
700 g jordskokker
-
1 pakke sildefileter
-
salt og peber
-
300 g æbler
-
100 g skalotteløg
-
3-4 spsk. eddike, gerne æbleeddike
-
500 g gulerødder
Sådan gør du
Den grønne kasse 4 pers/3 dage
Uge 0214
Kartofler
Skur kartoflerne og kom dem i kogende vand, der lige dækker. Tilsæt salt og kog dem under låg, i ca. 15 minutter. Sluk for varmen og lad dem trække færdige i vandet. Tag 500 g fra til dag 3.
Grøntsager
Skur jordskokker, skyl æbler og pil skalotteløg.
Skur gulerødder og skær dem i stave.
Sild
Rens sildefileterne for evt. finner, drys dem med salt og sort peber og vend dem i groft mel.
Æble-jordskokkesalat
Rør en dressing af eddike, salt, peber, 5 spsk. olie og evt. lidt sennep. Skær jordskokker i papirtynde skiver og æbler i smalle både. Vend dem med dressingen og smag til med salt og peber. Hak løg meget fint og vend dem i lige inden servering.
Sild
Steg sildefileterne gyldne og sprøde i olie på en varm pande, ca. 3 minutter på hver side.
Servering
Servér stegte sild med kogte kartofler og æble-jordskokkesalat.