Stegte kyllingelår med pastasalat
2 personer
Ingredienser
- 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
- 1 pose pasta penne
- 1 agurk
- 1 bundt kinesisk purløg
- 1 bæger gulerødder i strimler
- 1 bæger yoghurt naturel 2 %
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Inden du går igang
Tænd ovnen på 200 °C, og sæt vand over til pasta. Skyl agurk og purløg.
Stegte kyllingelår
Kom kyllingelår i et ovnfast fad eller på en bageplade med bagepapir. Pensl med lidt olivenolie, og krydr med salt og sort peber. Steg dem i ovnen i 20-25 min.
Pasta
Kom pasta i en gryde med spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i ca. 10 min. Dræn vandet fra, og køl pasta af i koldt vand.
Pastasalat
Skær agurk i tern, og snit purløg fint.
Vend agurk, purløg og gulerodsstrimler med afkølet pasta og yoghurt, og krydr med salt og sort peber.
Servering
Servér stegte kyllingelår med pastasalat til.