Squashlasagne med æg og parmesan

Opskrift
2 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Vegetarkassen 2 pers
Uge 0214
Tomatsauce
Pil løg og hvidløg, og skur gulerødder. Hak løg og hvidløg og skær gulerødder i små tern.
Sauter løg, hvidløg og gulerødder bløde og klare i lidt olivenolie i en rummelig gryde.
Tilføj de mosede tomater og lad saucen simre i 10-15 minutter. Smag til med salt, peber og hvidløg.
Æg
Kog æggene i 5-6 minutter. Afkøl, pil og skær dem i skiver.
Tænd ovnen på grill/250 grader.
Lasagne
Skær squash i tynde skiver på langs. Pensl skiverne med lidt olie, læg dem på en rist og drys med salt.
Grill dem i ovnen til de er gyldne, 4-6 minutter.
Tag dem ud og skru ovnen ned til 200 grader.
Skær tomaterne i skiver.
Fordel lidt tomatsauce i bunden af et fad, læg lagvis squashskiver, æg, smuldret feta og lidt gouda. Afslut med tomater og reven gouda.
Bag lasagnen i ovnen i 20-25 minutter til den er gylden og gennemvarm.
Salat
Skyl imens salaten, afdryp og del den i blade.
Dryp med lidt god olivenolie, havsalt og sort peber ved servering.
Servering
Servér squashlasagnen med den simple salat.