Majstortillas med bønnesauce og avocado
Ingredienser
- 4 minimajs
- 1 avocado
- 1 rød palermo-peberfrugt
- 1 lime
- 1 bundt koriander
- 1 pose kogte sorte bønner
- ½-1 brev buena vista-krydderiblanding
- 1 glas tomater med chili
- 1 pakke majstortillas
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
De fine minimajs, du skal have til din ret i dag, er så spæde, at man typisk kan spise selve kolben med. Du kan selvfølgelig også vælge at nøjes med selve kernerne.
Skyl frugt og grønt, og afdryp bønner. Sæt vand over til majskolbe.
Fjern de grønne blade fra majskolbe, og del hver kolbe i to på midten. Skræl og udsten avocado, og skær avocadokødet samt peberfrugt i strimler. Skær lime i både, og snit koriander groft.
Anret det hele på et fad eller i skåle til servering.
Varm olie op i en gryde, og steg bønner sammen med lidt buena vista-krydderi i 2-3 min. Tilsæt tomatsauce, og kog op. Lad saucen simre i 4-5 min., til den er kogt lidt ind. Smag til med salt og evt. lidt mere buena vista-krydderi.
Kom imens majs i en gryde med rigeligt, saltet vand, og kog til kernerne er møre, 2 min. (se køkkentip).
Lun majstortillas på en tør pande én ad gangen i ca. 30 sek. Hold tortillaerne lune i et viskestykke.
Anret bønnesauce i skåle, og top med avocado, peberfrugt og koriander. Dryp med limesaft. Spis majstortillas til eller fyld dem med bønnesauce og forskelligt grønt. Spis kogt majskolbe til.