Sprøde gnocchetti i spicy arrabiatasauce med rucola
Ingredienser
- 1 pose grønne linser
- 1 løg
- 2 hvidløgsfed
- 1 squash
- ½-1 rød chili
- 1 glas tomater med chili
- 1 pakke gnocchetti
- 1 bundt rucola
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
'Arrabiata' er det italienske ord for en spicy tomatsauce lavet med chili. Selve ordet 'arrabiata' betyder 'vred' og henviser til chiliens kick i saucen.
Sæt vand over til linser, og skyl linser samt alt grønt.
Kom linser i en gryde med rigeligt, letsaltet vand, og kog dem møre, 15-16 min. Dræn vandet fra.
Pil imens løg og hvidløg, og skær begge i tynde skiver. Skær squash i tern, og skær chili i tynde ringe på skrå.
Varm en gryde op, tilsæt olie, og sautér løg, hvidløg, squash og lidt chili i 2-3 min.
Tilsæt vand [1/2p: 1-2 dl | 3/4/5p: 2-3 dl] og tomatsauce, og kog det op. Lad saucen simre i 4-5 min.
Varm imens en pande op, tilsæt olie, og steg gnocchetti ved middel varme, til de er gyldne og sprøde, 5-6 min.
Tilsæt linser til tomatsaucen, og lad dem koge med i 2-3 min. Smag til med salt og sort peber.
Anret spicy arrabiatasauce i dybe tallerkener, og top med stegte gnocchetti. Drys med rucola og chili efter smag, og servér.