Spinatlasagne med snackgrønt, gouda og sprød salat med granatæble
Opskrift
Ingredienser
-
2 bægre fløde
-
1½-2 pakker friske lasagneplader
-
1 pose revet gouda
-
2 miniromainesalater (i både)
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
-
smør
-
mel
-
revet muskatnød
Sådan gør du
Køkkennoter: Vil du gerne spare lidt tid, er det bestemt muligt at lave lasagne uden bechamelsauce – i så fald kan du med fordel vende fløden og evt. en klat smør i spinatfyldet, når det er stegt.
Du skal sandsynligvis ikke bruge alle dine plader til lasagnen – de resterende kan du fx skære i mindre stykker og bruge som pasta.
Der er mange metoder til at få kernerne ud af granatæblet, men jeg foreslår, at du blot halverer granatæblet og presser saft og kerner ned i en skål. Og masserer du granatæblet godt, inden du halverer det, så er det meget nemmere at presse saft og kerner ud.
1. Tænd ovnen på 200 °C varmluft.
2. Pil og skær løget i små tern. Kom spinaten i en sigte, og pres lidt af væden fra.
3. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg løg og gulerodsstrimler i 1-2 min. Tilsæt spinaten, og steg i yderligere 2 min. Krydr med salt og peber.
4. Opvarm imens 4½ dl vand og piskefløden i en gryde.
5. Smelt 30 g smør i en anden gryde, og pisk 40 g mel i med et piskeris. Lad det afbage ved lav varme i et par minutter, uden at det begynder at brune.
6. Hæld lun fløde og vand på opbagningen lidt ad gangen, og kog saucen tyk og cremet under konstant piskning. Krydr med salt, peber og evt. lidt revet muskatnød, hvis du har.
7. Læg et lag pastaplader i bunden af et ovnfast fad, så det dækker bunden. Fordel spinatfyld, bechamelsauce og lasagneplader i lag ovenpå, og gentag, til spinat og bechamel er opbrugt. Top med revet gouda.
8. Bag lasagnen i ovnen i 20-25 min., til lasagnepladerne er møre.
9. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne og granatæblet som angivet i ingredienslisten.
10. Anret peberfrugt, gulerødder, sprød salat og agurk på et stort fad, og kom en skål med granatæblekerner i midten af fadet.
Servering
Sæt fadet med spinatlasagne på bordet, og nyd snackgrønt og en salatbåd toppet med granatæblekerner til.