Skrubbefileter med ris, kål-spinatsalat og bøftomater
Opskrift
Ingredienser
Sådan gør du
Skyl risene i koldt vand og kom dem i 8 deciliter kogende vand med salt. Kog dem i ca. 15 minutter og lad dem trække under låg i 5 minutter.
Snit sommerkålen helt fint. Rør mayonnaise og lidt revet citronskal og -saft, spidskommen, salt og peber sammen og rør det med sommerkålen. Skyl spinaten og sving den fri for vand. Hak den groft og vend den med kålen.
Skær bøftomater i skiver, hak løget fint og skær toppen i skiver og vend det sammen i en skål. Dryp med citronsaft og olivenolie og smag til med lidt salt og friskkværnet peber.
Kontroller skrubberne for finnerester og rens dem for nakkeblod. Drys med salt og vend dem i lidt mel. Varm lidt olie og smør op på en stor stegepande eller to, ellers steger du to skrubber ad gangen. Læg fiskene på og steg dem gyldne ved middel varme i 4-5 minutter på hver side.
Server de hele skrubber med ris, saftig kål-spinatsalat og tomatsalaten.