Shakshuka med bønner, spinat og æg
Ingredienser
- 2 løg
- 3 hvidløgsfed
- 1 kvist rosmarin
- ½-1 brev knust spidskommen
- 2 poser kogte sorte bønner
- 1 karton mosede tomater
- 2 bundter new zealand-spinat
- Resten af tomaterne
- 1 bakke æg
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Shakshuka stammer fra Nordvestafrika, hvor den findes i et utal af udgaver. Fællesnævneren er, at æg bliver langsomt tilberedt i en krydret tomatsauce, som ofte spises med ske – og helst til morgenmad. Den fungerer nu ganske fint som vegetarisk aftensmad også!
Har du lyst til at servere et stykke ristet brød til, så gør endelig det.
Hæld iblødsætningsvandet fra kikærterne. Kom dem i en gryde med rigeligt vand, og kog dem møre, 30-35 min. Opbevar dem i kogevandet på køl til dag 3.
Skyl alt grønt, og afdryp bønner.
Pil løg og hvidløg, og hak begge dele groft.
Varm olie op i en gryde, og steg løg, hvidløg og rosmarinkvist sammen med lidt spidskommen i 2-3 min.
Tilsæt bønner, og steg videre i 1 min. Tilsæt mosede tomater og derefter vand [1/2p: 1-2 dl | 3/4p: 2-3 dl], og kog op. Lad saucen simre, til den er kogt lidt ind, 7-8 min.
Tag lidt spinatblade fra [1/2p: 3-5 stk. | 3p: 6-7 stk. | 4p: 7-8 stk.], og snit dem fint – snit resten af spinaten groft. Skær tomat i tern.
Vend fintsnittet spinat med tomat i en skål, og smag til med lidt olivenolie og en smule eddike.
Tilsæt resten af spinaten til shakshukaen, og lad den simre med i 1 min. Smag til med salt, sort peber og evt. lidt mere spidskommen.
Lav fordybninger i saucen til hvert æg, og slå æggene ud heri. Læg låg på, og lad æggene pochere i saucen, til hviden er fast, men blommen stadig er flydende, 5-6 min.
Sæt gryden med shakshuka på bordet, og servér den direkte fra gryden med spinat-tomatsalat til (se køkkentip).