Sauteret grønkål med tomater, chili og pocherede æg
Opskrift
Ingredienser
-
1 bakke æg
-
½ citron
-
¼-1 rød chili ((efter smag))
-
2 tomater
Tjek at du selv har
-
salt
-
olivenolie
-
sort peber
-
eddike (fx lager- eller æbleeddike)
Sådan gør du
Inden du går i gang
Sæt vand over til æg og skyl alt grønt og frugt.
Grøntsager
Rib grønkål og hak den groft.
Varm en pande op med 2 tsk. olivenolie, og sautér kålen i 1-2 min. Dryp forsigtigt 2-3 spsk. vand på panden, så kålen kan dampstege mør, 2-3 min.
Riv lidt citronskal fint over kålen, og smag til med lidt salt.
Skær tomater i små tern, og hak chili fint. Vend tomat med chili, lidt citronsaft, salt og peber.
Æg
Pochér æggene i en gryde letsaltet vand, eller kog dem smilende (se køkkentip).
Servering
Anret kål på tallerkner, og top med æg. Drys tomater med chili over hver portion.
Køkkentips
Pocherede æg er dejlige - og slet ikke så svære at lave:
Sæt vand over i en sautérgryde eller i en bredbundet gryde, og tilsæt lidt salt og 1-2 spsk. eddike. Vandet skal ikke koge - blot være lige under kogepunktet. Slå ét æg ad gangen ud i en kop. Pisk det varme vand i gryden med et piskeris, så du laver en lille "hvirvelstrøm". Hæld forsigtigt ægget ned i midten af hvirvelstrømmen. Gør på samme måde med resten af æggene. Lad dem ligge i det knapt kogende vand i ca. 3 min. Tag dem op med en hulske, og afdryp dem forsigtigt på et viskestykke.
Har du travlt, eller føler du bare ikke for at pochere æg, kan du koge dem smilende i ca. 5 min. i stedet.