Salat niçoise med sprødt brød

Opskrift
4 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Livretterne 4P5D, uge 1, dag 5
Tænd ovnen på 200 grader.
Kartofler
Skur kartoflerne og kog dem i 12-14 minutter i saltet vand. Sluk for varmen, hæld vandet fra og lad dem trække færdige under låg.
Baguetter
Lun brødene i ovnen ca. 10 minutter.
Salat
Pil løgene og skær dem i tynde ringe fra bund til top. Skyl tomat, salat og gulerødder. Pluk salat og fordel på et fad. Skær tomat og kartofler i mundrette stykker. Snit gulerødderne i tynde strimler med en tyndskræller. Fordel løg, kartofler, gulerødder og tomater over salaten. Dræn tunen og pluk den i mindre stykker. Gem lidt olie fra glasset.
Dressing
Bland olien fra tunglasset med reven citronskal, citronsaft, salt og peber. Dryp dressingen over salaten.
Servering
Anret salaten med tun og oliven på toppen og spis surdejsbrød til.