Salat med oksekød og peberrod
Opskrift
Ingredienser
Sådan gør du
Kom kødet i en stor gryde og dæk med vand. Kog op og skum urenheder væk, tilsæt salt og skum igen. Rens rodfrugterne og skær dem og løgene (gerne med skræl) i store klodser. Tilsæt dem sammen med laurbær, timian, chili og sort peber. Kog i 20 minutter og tag herefter rodfrugterne op i en skål. Kog kødet i ca. 1½ time, til det er mørt. Tag det op, drys med salt og lad det trække. Sigt imens suppen. Kog den op igen, skum og anvend den til suppe. Se opskrift “Oksesuppe med citrongræs”. Skær de kogte rodfrugter i passende tern, riv peberroden groft og vend den deri. Rør olivenolie og limesaft sammen med finthakket skalotteløg samt sennep og vend det ligeledes i rodfrugterne. Pluk kødet ud i fine strimler og vend det med rodfrugterne. Spis groft brød eller råstegte kartofler til.