Søg
Menu
Fav.
Favoritter
×

Aarstiderne bliver en del af Dagrofa-familien. Læs pressemeddelelsen.

Børnenes Maddag: Pasta med minibøffer i tomatsauce med grøn salat

5 personer

Ingredienser

  • 3 hvidløgsfed
  • 2 pakker minibøffer
  • 1 kvist rosmarin
  • 1 bæger skåret grønt (tomat/rødløg/squash)
  • 1 karton mosede tomater
  • 2 poser conchiglioni
  • 2 romaine-salater

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
  • Evt. sort peber
Inden du går igang

Sæt vand over til pasta.

Skyl alt grønt.

Minibøffer i tomatsauce
  1. Skær hvidløg i tynde skiver.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg minibøfferne, til de er brunede, ½-1 min. pr. side.

    Krydr med lidt salt undervejs.

  1. Tilsæt hvidløg og rosmarinkvist til panden med minibøffer, og steg videre i 1 min.

    Tilsæt skåret grønt fra bægeret, og steg i yderligere 1 min.

  1. Tilsæt vand [1/2p: 1-2 dl | 3p: 2-3 dl | 4/5p: 1-2 dl] og tomatsauce, og kog op.

    Lad saucen simre, til grøntsagerne er møre, 4-5 min.

    Smag til med salt og evt. sort peber.

    Fjern evt. rosmarinkvisten inden servering.

Pasta
  1. Kom pastaen i spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den al dente i ca. 10 min.

    Dræn vandet fra.

Salat
  1. Snit imens salat groft.

    Vend den med lidt olivenolie og en smule eddike i en salatskål.

Servering

Anret pasta i dybe tallerkener, og servér minibøffer i tomatsauce direkte fra panden. Spis grøn salat til.

-