Risifrutti med gratineret æble

Opskrift
Ingredienser
-
75 g muskovado rørsukker
-
3 dl drænet yoghurt
-
1 citron
-
1-2 dl vand
-
2 æbler
-
100 g sukker
-
1 vaniljestang
-
150 g grødris
-
7-8 dl mælk
Sådan gør du
Risdesserter er bare dejlige. Denne version er noget lettere end den traditionelle ris à la mande og meget velsmagende. Risifrutti kan selvfølgelig også serveres med en klassisk kirsebærsovs.
1. Skyl risen, og kog i vand til dette er næsten opsuget. Tilsæt mælk og den flækkede vaniljestang skrabet fri for korn (gem vaniljekornene), og lad simre under låg, til grøden er fast uden, at risen er kogt helt ud.
2. Rør sukker og vaniljekorn i grøden. Afkøl helt, og vend grøden med drænet yoghurt til en blød og dejlig konsistens.
Gratineret æble
1. Tænd ovnen på 175 grader.
2. Skær æblerne i fine tern. Kom i fad, dryp med lidt citronsaft, og drys med muscovadosukker.
3. Bag i ovnen i 10-15 minutter.
4. Arranger lidt gratineret æble i små glas, kom vaniljerisen ovenpå, og slut af med lidt æblelage.