Ravioli med pølse, aubergine og tomat

Opskrift
2 personer
Ingredienser
-
olivenolie
-
½ bakke cherrytomater
-
½ bundt bredbladet persille
-
1 bornholmsk ristepølse
-
salt
-
1 pakke ravioli
-
1 bundt gulerødder
-
3 fed hvidløg
Sådan gør du
Kvikkassen 2 pers/3 dage
Uge 1513 - Dag 3
Gulerødder
Skrub gulerødderne og sæt dem i en skål med koldt vand. Servér dem som gnavegulerødder.
Pølse og aubergine
Skær pølsen i tern og rist dem gyldne i lidt olie på en varm pande. Sæt dem til side.
Skær auberginen i tern og halvér tomaterne. Snit hvidløgene i tynde skiver. Rist auberginen i rigeligt olivenolie (brug den samme pande som du ristede pølse på). Lad den blive let gylden. Tilsæt hvidløg og tomater og steg kort. Smag til med salt. Pluk persillen og hak den fint.
Ravioli
Kog raviolien i saltet, kogende vand i ca. 3 minutter. Tag den op med en hulske.
Servering
Anret raviolien toppet med auberginesauté, ristet pølse og persille. Servér straks med gnavegulerødder.
Ugens tip – asparges
På dag 1 skal du have lækre, smørdampede asparges. Hvis du har lyst, kan du også grille aspargesene på en varm grillpande, til de er let møre og har fået fine grillstriber.
Velbekomme!
Thomas
Tjek at du selv har: Smør, salt, mild eddike, olivenolie, olie til stegning, evt. mel
Tjek aarstiderne.com for næste uges menu. Her kan du også se, hvad der er på menuen i de forskellige måltidskasser flere uger frem i tiden.