Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Quesadillas med bønner, spinat og salsa fresca

2 personer

Ingredienser

  • Resten af tomaterne
  • 1 bundt koriander
  • 1 lime
  • 1 bundt new zealand-spinat
  • Resten af gulerødderne
  • 1 portion kogte hvide bønner
  • ½-1 brev buena vista-krydderiblanding
  • 1 pakke fuldkornstortillas
  • 1 pose revet goudaost

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
Køkkentips

Tomatsalsaen, du skal lave i dag, bliver også kaldt salsa fresca, og den findes i et utal af versioner i det mexicanske køkken. Salsaen kan i øvrigt fint bruges uden for det mexicanske køkken, fx som tilbehør til grillmad. Den kan også laves med fx fersken eller nektarin i stedet for tomat.

Inden du går igang

Afdryp bønner, og skyl frugt og grønt.

Salsa fresca
  1. Skær ⅓ af tomaterne [1p: ½ tomat] i mindre tern, og kom dem i en skål. Snit koriander groft, og kom dem i samme skål. Riv lidt limeskal over, vend rundt, og smag til med limesaft.

Spinat og bønnesauce
  1. Snit spinat groft (snit evt. de grove stængler lidt finere), og kom i en skål. Skær resten af tomat i grove tern. Riv gulerødder groft.

  1. Varm lidt olie op i en gryde, og steg de kogte hvide bønner i 3-4 min.

  1. Tilsæt gulerødder og lidt buena vista-krydderi, og steg videre i 1-2 min. Tilsæt tomat og vand [1/2/3p: 1-2 dl | 4/5p: 2-3 dl], og lad saucen simre i 5-6 min. Mos evt. bønnerne let, og smag til med salt og buena vista-krydderi.

Quesadillas
  1. Varm en pande op til middel varme, tilsæt olie, og læg en tortilla på panden. Kom en passende mængde bønnesauce på midten, top med lidt spinat, og drys en smule ost over. Læg en tortilla ovenpå, og tryk den let sammen.

  1. Steg din quesadilla ved lav til middel varme på den ene side i 2-3 min. Vend den, og steg i yderligere 1-2 min. på den anden side. Lav resten af dine quesadillas på samme måde.

Servering

Skær quesadillas i trekanter, og spis dem med salsa fresca til.

-