Porretærte med bacon og salat

Opskrift
4 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Livretter 4 pers/3 dage
Uge 36 - Dag 3
Tærtedej
Tænd ovnen ved 200 grader. Rul tærtedejen ud i en tærteform. Prik den med en gaffel og forbag den i ca. 10 minutter til den bliver gylden.
Tærtefyld
Skær baconen i små tern og steg dem gyldne og sprøde på en varm pande. Tag dem af panden og lad dem dryppe af på fedtsugende papir. Gem lidt af fedtstoffet i panden.
Skyl og rens porrer grundigt. Skær dem i skiver og steg dem sprødmøre på baconpanden i et par minutter. Krydr med salt og peber og smag til. Pisk æg med vand eller mælk, salt og peber.
Bag tærten
Vend porrerne i æggemassen. Fordel æg, porrer og bacon i den forbagte tærtedej og sæt den tilbage i ovnen. Bag tærten gylden og fast. Det tager ca. 15-20 minutter.
Salat
Skyl og afdryp salat, forårsløg, tomater og agurk. Pluk salaten i mindre stykker, skær tomater, agurk og forårsløg i skiver. Anret det hele på et fad og dryp med citronsaft, olivenolie samt salt og peber.
Servering
Servér den varme tærte med sprød salat.