Pizza med squash, ost og salsicciapølser

Opskrift
Ingredienser
-
1 chili
-
2 salsiccia
-
Evt. hvidløg og tørret oregano
-
1-2 peberfrugt
-
3 spsk. olivenolie
-
1 squash
-
1 salat
-
1 pose revet ost
-
1 glas mosede tomater
-
1 pizzadej
-
salt og peber
-
150 g bøftomater
Sådan gør du
Tænd ovnen på 200 grader.
Sæt en bageplade ind i ovnen, så den bliver brandvarm. Hvis du har en pizzasten, bruger du naturligvis den.
Rul pizzadejen ud, og lad den ligge på bagepapiret.
Skær peberfrugt i både, vend dem med lidt olivenolie, salt og peber. Kom dem i et fad, og bag dem møre og let gyldne, ca. 15 minutter.
Skær squash i tynde skiver.
Smør pizzabunden med tomat, smagt til med salt, peber eller finthakket chili og evt. lidt knust hvidløg og oregano. Drys med reven ost, og fordel squashskiver på dem.
Pres farsen ud af salsiccia pølserne, og form dem til små boller. Fordel dem på pizzaerne. Hiv pizzaen, med bagepapiret, over på den varme plade/sten, og bag den sprød og gylden ved god varme, ca. 10-12 minutter. Hæv evt. temperaturen til 250 grader de sidste 5 minutter, hvis pizzaen er bleg.
Skyl salaten og afdryp, pluk den i mindre stykker. Skyl tomaterne, og skær dem i skiver.
Rør en dressing af eddike, salt, peber og evt. knust hvidløg. Pisk olien i. Arranger tomatskiver på et fad, vend med salaten, kom de bagte peberfrugter ved, og vend med dressing. Hvis du har lidt oliven, er det dejligt at drysse med.
Servér den sprøde pizza med tomatsalat og evt. gulerodsstave.