Pizza med kødboller
Opskrift
4 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Pizzadej
Rør gæren ud i vandet, og tilsæt 1 spsk. olie. Rør melet i vandet lidt efter lidt, og tilsæt 1 tsk. salt. Ælt dejen godt igennem i minimum 7 til 10 minutter.
Læg herefter dejen i en stor skål, og sæt den på køl i mindst 6 timer eller natten over, dækket med et fugtigt klæde eller husholdningsfilm.
Husk, at dejen hæver til ca. dobbelt størrelse. Del dejen i fi re stykker, og form hvert enkelt til en kugle på et meldrysset bord. Rul pizzadejene ud, og placer dem på en bageplade med bagepapir.
Pizza
Pizza
Tænd ovnen på 220 grader. Lad en bageplade være i ovnen – en pizzasten er selvfølgelig det bedste. Bland mosede tomater og olivenolie i en gryde, og giv det et kort opkog. Hak løg og chili fint. Rør hakket oksekød, æg, 2 spsk. mel og salt sammen, og tilsæt løg og chili. Form farsen til kødboller, og steg dem i lidt olie. Skær tomaterne i tynde skiver. Fordel tomatsauce over pizzaen. Riv mozzarellaen i passende stykker, og fordel den ud over pizzaen. Læg derefter de tynde tomatskiver på pizzaen, og kom kødbollerne på toppen. Drys med timian efter smag.
Balancér pizzaen over på den varme bageplade eller -sten, og bag pizzaen i ca. 15 minutter, eller til den er gylden i bunden, og osten bobler. Servér straks.