Pizza med kartofler, luksusskinke og feta samt grøn salat med rugbrødscroutoner

Opskrift
4 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Den Grønne Kasse
Uge 2012 - dag 3
Tænd ovnen på 250 grader. Sæt 2 bageplader ind i ovnen, så de bliver brandvarme. Hvis du har en pizzasten, bruger du naturligvis den.
Kartofler
Skur kartoflerne og skær dem i papirtynde skiver, gerne på et mandolinjern.
Pizzaer
Fold pizzadejene ud og lad dem ligge på bagepapiret (det skal med i ovnen).
Drys pizzadejene med smuldret feta og læg kartoflerne taglagt ovenpå. Dryp med olivenolie og krydr med salt, peber og evt. rosmarin.
Glid pizzaerne over på de varme bageplader, kom dem i ovnen og bag dem sprøde og gyldne, ca. 8-10 minutter.
Salat
Skyl og afdryp salat, hvidkål, tomater og agurk. Pluk salaten i mindre stykker og snit kålen fint. Skær agurken i tern og vend salaten sammen. Snit løg fint, halver cherrytomaterne og anret ovenpå salaten. Dryp med dressing.
Skær rugbrødet i skiver og steg croutonerne sprøde i lidt olie på en varm pande eller på en bakke i ovnen. Anret croutonerne ovenpå salaten.
Servering
Tag pizzaerne ud af ovnen, fordel den skønne skinke over og servér pizzaerne rygende varme med den sprøde salat.