Peber-kardemommepocherede pærer og rosiner med nougatcreme
Opskrift
4 personer
Ingredienser
-
1 stang kanel
-
2 spsk æbleeddike
-
5-6 hele, grønne kardemommekapsel
-
2 hele stjerneanis
-
2 pærer
-
fintrevet skal og friskpresset saft af ½ citron
-
150 g hasselnøddekerner
-
5 g frisk ingefær
-
1 dl mørke rosiner
-
4 dl vand
-
5-6 hele allehånde
-
skal af 1 appelsin(er)
-
½ stang vanilje
-
4 grønne eller sorte peberkorn
-
vanillepulver eller korn af 1/8 vaniljestang
-
100 g friske dadler
Sådan gør du
Kom 4 dl vand i en gryde sammen med appelsinskal skåret i lange, tynde strimler uden for meget af det hvide. Tilsæt også peberkorn, stjerneanis, kardemomme, kanel, vanilje, ingefær i tynde skiver og allehånde og bring det i kog.
Skær pærerne uden kernehus i tynde både og tilsæt dem sammen med rosinerne. Lad det simre i 2-3 minutter, læg låg på gryden og tag den af varmen. Lad pærerne og rosinerne trække i 30 minutter.
Rist i mellemtiden hasselnødderne i 12 minutter i en 150 grader varm ovn. Kom de ristede hasselnødder i en blender sammen med dadler, vaniljepulver, citronsaft og -skal, æblecidereddike og vand. Blend det godt og grundigt i et par minutter, til du har en fin, tyk og fløjlsblød creme.
Hæld væden fra pærerne og rosinerne og fjern krydderierne. Server dem i skåle toppet med nougatcremen.