Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pastinakkage med nøddetopping

Pastinakkage med nøddetopping

Opskrift

Ingredienser

  • DEJ
  • 3 stk. pastinak (mellemstore)
  • 200 g hvedemel (eller speltmel)
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. stødt kanel
  • 1/2 tsk. stødt ingefær
  • 1 knivspids stødt nellike
  • 1 knivspids fint salt
  • 4 æg
  • 1,5 dl honning
  • 1,5 dl rapsolie
  • 1 vaniljestang (Kornene)
  • 1 stk. citronskal (revet)
  • topping
  • 200 g græsk yoghurt
  • 2 spsk. ahornsirup eller honning
  • 1 stk. citronsaft
  • 125 g hasselnødder

Sådan gør du

Forvarm ovnen til 175 grader. Smør en springform med smør, og beklæd bunden med bagepapir.
Skræl pastinakkerne, riv dem groft, og sæt dem til side.
Sigt hvedemel, bagepulver, kanel, ingefær, nelliker og salt sammen i en lille skål, og sæt den til side.
Pisk æggene i en stor skål, til de er lyse og ensartede. Tilsæt honning og rapsolie, og pisk, til du har en ensartet masse. Flæk vaniljestangen på langs, skrab kornene ud, og pisk dem sammen med æggemassen, til det hele er godt blandet.
Bland nu dine revne pastinakker i, og riv skallen af citronen ned i massen, og bland godt.
Vend de tørre ingredienser ned i massen med en ske eller spa- tel, til det lige akkurat er blandet, og alle tørre lommer er væk.
Hæld dejen i den smurte springform, og bag kagen i ovnen i 40-45 minutter. Kig til kagen efter 40 minutter. Stik en tandstik ned i midten. Hvis der hænger dej ved, så bag kagen i yder- ligere 5 minutter, og tjek igen. Når der ikke hænger dej ved tandstikken, er kagen færdig.
Tag kagen ud, og lad den køle helt af, inden du pynter med topping.
TOPPING
Bland græsk yoghurt med ahornsirup og saft fra citronen, til det hele er jævnt. Sæt til side.

Rist hasselnødderne på en tør pande, til de er let gyldne, og dit køkken dufter skønt af nødder. Tag dem af varmen, hak dem groft, og lad dem køle af.
Når kagen og nødderne er kolde, hælder du toppingen ud- over kagen, og pynter med hasselnødder og revet citronskal.


TIP
Denne kage kan varieres som man nu synes i forhold til smag. Prøv at skifte citron ud med appelsin og nelliker med karde- momme. Og kan du ikke lide hasselnødder, så prøv med val- nødder. Der er uendelige muligheder. Kan du ikke tåle hvede, kan hvedemelet også erstattes. Og hvis du hellere vil pynte med klassisk glasur, er det også rigtig lækkert.

-