Pariserbøf med rødbedesalat og råstegte kartofler PLUS

Opskrift
4 personer
Ingredienser
-
460 g surdejs hvedebrød
-
kapers i havsalt
-
1 kg kartofler
-
200 g løg
-
½ citron
-
700 g rødbeder
-
600 g hakket oksekød
-
300 g gulerødder
-
200 g flasketomater
-
Olivenoli, salt, peber, dijonsennep
Sådan gør du
Livretter PLUS
Uge 4113 - Dag 1
Tænd ovnen på 225 grader.
Kartofler
Vask kartofler og del dem i både. Kom dem i en skål, overhæld dem med kogende vand til det dækker og lad dem stå et par minutter. Hæld vandet fra, vend dem med lidt olie og kom dem i en bradepande med bagepapir. Dryp dem med en smule olie og gnid det ind i dem. Sæt dem i den forvarmede ovn og bag dem gyldne, i ca. 20 minutter.
Rødbedesalat
Vask og skræl rødbeder og skær dem i tern. Sæt en gryde over ilden med 2 dl letsaltet vand. Damp rødbedetern under låg til de er let møre og hæld overskydende vand fra. Rør en marinade af 1½ spsk. stærk sennep og 2 spsk. olivenolie og bland op i rødbederne. Smag til med salt, peber og olivenolie.
Grøntsager
Kom kapers i en lille skål. Pil løg og hak dem og kom dem i en skål. Vask gulerødder, skær dem i stave og kom i en skål.
Tomatpickles
Vask tomater, hak dem i fine tern og kom dem i en skål. Vend 1 spsk. olivenolie og saft fra ½ citron i tomaterne og smag til med salt og peber.
Pariserbøffer
Skær 6 tykke skiver surdejsbrød. Del oksekødet i 6 og form til ensartede bøffer der presses på brødeskiverne. Sæt en pande over ilden med lidt olie, krydr med salt og peber og steg pariserbøfferne på kødsiden uden at de brænder. Vend til sidst og steg brødsiden gylden.
Servering
Servér pariserbøffer, lun rødbedesalat og råstegte kartofler med kapers, gluerødder og tomatpickles som tilbehør.