Ovnstegt kylling med kartofler, kikærter og persille. Hertil grøn salat og lynsyltede agurker og che

Opskrift
Ingredienser
Sådan gør du
3 livretter til 4 personer Uge 4210 Dag 2 En nem ovnret med kylling, som faktisk passer sig selv det meste af tiden. Kartofler, kikærter og grønsagerne bliver saftige og velsmagende af en times tid i selskab med kyllingen. Du kan evt. krydre den ekstra med hvidløg, citron og ingefær. Tænd ovnen på 200 grader. Dup kyllingen med papir og drys med salt og kværnet sort peber. Skur kartoflerne og skær dem i halve eller grove stykker. Pil løg og skær dem samt fennikel i både. Hæld vandet fra kikærterne og kom dem i et stort ovnfast fad med låg, gerne en römertopf, og overhæld med 8 dl kogende vand. Tilsæt kartofler, løg og fennikel og krydr godt med salt og peber. Læg den halve kylling i og sæt fadet i ovnen i ca. 1 time. Lav imens de lynsyltede agurker og tomater. Hæld eddike og sukker i en gryde, varm op til sukkeret er smeltet. Tilsæt gerne lidt chili, sorte peberkorn og evt. et par skiver ingefær til lagen. Afkøl den og hæld over agurkeskiver og halverede cherrytomater, smag til med salt. (Gem ca. halvdelen i et glas med låg, til DAG 3.) Skyl salat og persille, afdryp og pluk salaten i mindre stykker. Dryp med lidt olivenolie og havsalt ved servering. Hak persillen. Tag kyllingen ud efter en times tid. Kontroller at den er færdig, ved at prikke i den med en gaffel, saften skal være klar og ikke blodig. Smag sovsen og grønsagerne til med salt og peber og server fra fadet med salat og halvdelen af de syltede agurker og tomater.