Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Oksespyd med hot peanutbutter-dressing, ris og grøn salat

Oksespyd med hot peanutbutter-dressing, ris og grøn salat

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • 1 brev peanutbutter
  • 1 lime (saft)
  • ¼-½ brev bangkok-krydderiblanding
  • 1 pakke oksekød i tern
  • ½ salat (groft plukket)
  • 2 agurker (i tern)
  • ½ bundt forårsløg (fintsnittet)
  • 1 chili (i tynde skiver)

Tjek at du selv har

  • fiskesauce eller soja
  • flydende honning eller sukker
  • grillspyd

Sådan gør du

1. Sæt vand over til ris.

2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 8 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 minutter. Lad risene hvile i ca. 5 minutter, og smag til med salt inden servering.

3. Rør en dressing af peanutbutter, limesaft, lidt bangkok-krydderi og evt. lidt koldt vand. Smag til med soja eller fiskesauce, og juster smagen med lidt sukker eller flydende honning.

4. Skyl og klargør alle grøntsagerne.

5. Sæt evt. kødet på spyd (kan sagtens springes over).

6. Steg kødet i lidt olie på en supervarm pande. Steg 3-4 minutter i alt, til kødet er godt brunet og rosa i midten. Krydr med salt. 

Servering
Anret salaten på store tallerkner, og top den med agurk, peanutbutter-dressing, oksekød, forårsløg og chili. Server straks med lune ris til.

-